Velkommen til canteen...
Åbningstider
Mandag lukket
Tirsdag - Søndag 10.00-16.00
Bordreservation er ikke muligt.
”inden jeg gik i gang her med fod under eget bord, var min drøm og plan;
- at mit sted skulle være lige så indbydende til en hurtig kop kaffe som et udsøgt men uformelt måltid; altid de friskeste råvarer, hjemmelavede delikatesser og håndplukkede specialiteter til madlavning hjemme eller spiseklare lækkerier til kvalitetsbevidste travle (eller lidt dovne) – en slags lokal kantine af højeste kvalitet med fagstolte kokke i køkkenet og den absolut bedste betjening, selv om priserne er café-agtige, sådan et rart sted, hvor gæsterne gerne kommer igen og igen, når de i løbet af ugen fra formiddag til aften trænger til noget godt at drikke og spise her eller hjemme, shopper delikate gaver, og hvor man mødes til selskaber eller arrangementer med venner og naboer… Drømmen er nu realiseret, og det er sådan, jeg ønsker og håber, du oplever min og din [canteen]”
Mai Møller
Udlært kok i 1999 fra gourmetrestauranten Prins Ferdinand, Århus, hos Per Brun, som jeg siden også arbejdede for og var med i front, da hans deli-kæde Emmerys indtog hovedstaden.
Det er desuden blevet til særdeles lærerige år ved komfuret på nogle bedre restauranter i udlandet; hvor min rejselyst og globale nysgerrighed har ført mig til både Australien, Toscana og Frankrig.
Men lige nu er min base her på Østerbro, hvor jeg har fornøjelsen af glade gæster og trofaste stamkunder hver eneste dag.
[ canteen ] byder velkommen og velbekomme

( Foto : Thomas Muus / www.muusfoto.dk